Etnografisk
Formidlingsfællesskab
Danske virksomheder og pengeinstitutter
Flere danske virksomheder har været forbundet med udvinding af ressourcer og energiprojekter i det besatte Vestsahara.
Der er dog ikke direkte omtale i offentlig tilgængelige virksomhedskommunikationer om deres specifikke involvering i Vestsahara. Ikke desto mindre har organisationen Western Sahara Ressource Watch, der overvåger og dokumenterer udnyttelsen af naturressourcer i det besatte Vestsahara, kritiseret flere virksomheder. Kritikken lyder, at ved at engagere sig i ressourcetransport eller infrastrukturelle projekter dér støtter danske virksomheder og pengeinstitutter Marokkos krav på området (Danwatch).
Vedvarende energi
Siemens har, i samarbejde med det marokkanske selskab Nareva, sat vindmølleprojekter op i regionen, hvilket har trukket kritik fra organisationer som Western Sahara Resource Watch (WSRW) på grund af de etiske og juridiske implikationer ved at operere i et besat område (National Wind Watch; National Wind Watch)
Når det gælder direkte involvering i vindenergi, nævnes Siemens, selvom det er et tysk selskab, som en vigtig aktør i vedvarende energi-initiativer i regionen, som involverer virksomheder som Nareva, der er ejet af den marokkanske kongefamilie (National Wind Watch).
Regulering af virksomheder
og pengeinstitutter
Samlet set har de danske virksomheders engagement i Vestsahara været et emne for både politisk debat og lovgivningsmæssig overvejelse, men konkrete tiltag har været begrænsede, og der har været både pres og modstand fra forskellige politiske og økonomiske aktører.
Danmark har været involveret i politiske debatter og lovgivningsmæssige overvejelser omkring virksomheder, der handler med de besatte områder af Vestsahara, især i forbindelse med fosfatimport. Der har været flere diskussioner om ansvarligheden af danske investeringer og handel, og om det er et brud på international ret, herunder FN's erklæringer om Vestsahara som et ikke-selvstyrende område.
En af de mest bemærkelsesværdige politiske initiativer var, da den danske regering og folketinget i 2016 blev opfordret til at tage handling mod danske virksomheder, der handlede med Vestsahara, som f.eks. fosfat. I 2016 blev der givet besked fra flere danske institutioner, herunder pensionskasser som PFA og Danske Bank, der besluttede at udelukke virksomheder som Incitec Pivot og Glencore, der importerer fosfat fra Vestsahara. Denne beslutning blev taget på baggrund af internationale menneskerettigheds- og lovgivningsnormer, der forbød udnyttelse af naturressourcer i besatte områder uden samtykke fra den lokale befolkning (SPS Archives; Biblioteca Hegoa).
I 2014 var der også offentlig kritik af danske kommuner, som købte vejsalt fra Dansk Vejsalt, der importerede salt fra det besatte Vestsahara. Denne handel blev kritiseret af NGO'er og blev genstand for politisk debat om, hvorvidt danske myndigheder og virksomheder burde undgå at støtte den marokkanske besættelse af Vestsahara (SPS Archives).
Samtidig har danske politikere i flere omgange opfordret til en mere ansvarlig udenrigspolitik, herunder en mere aktiv rolle i at støtte Vestsaharas folk og modarbejde handel, der udnytter de ressourcer, der tilhører det saharawiske folk. Flere danske politikere og organisationer har presset på for, at Danmark som stat skal tage afstand fra handel, der støtter den marokkanske besættelse (Australia Western Sahara Association).
Disse politiske tiltag har i nogle tilfælde været mødt med modstand fra virksomheder, der argumenterer for økonomiske fordele ved handelen, men den danske offentlige sektor har taget skridt mod at sikre, at danske investeringer ikke bidrager til menneskerettighedskrænkelser i besatte områder.
Fosfat
Danske virksomheder importerer fosfat fra det besatte Vestsahara, som er en del af Marokkos udvinding i regionen. Fosfaten bliver blandt andet importeret og købt i Danmark.
Det er private virksomheder, der gennem deres handel med marokkanske selskaber køber fosfat fra Vestsahara og blandt andet importerer det til Danmark.
Fosfatet kommer fra de store miner i Bou Craa, som ligger i den sydlige del af Vestsahara, hvor det transporteres til havnen i El Aaiún.
Selvom Danmark ikke offentliggør specifikke importmængder, er det kendt, at Marokkos
statsejede selskab OCP SA er den primære aktør bag
udvindingen og eksporten af fosfat fra denne region (Peoples Dispatch;ISO Aotearoa).
Hvad er fosfat?
Fosfat er salte, som bruges i bl.a. gødning og i vaskemiddel.
Virksomheder, der importerer fosfat til Danmark, inkluderer blandt andet danske landbrugs- og gødningsproducenter, der anvender fosfat som en vigtig ingrediens i produktionen af gødning
(Peoples Dispatch; ISO Aotearoa).
Hvad siger international lov?
Handelen med fosfat fra Vestsahara betragtes som ulovlig udnyttelse af ressourcer i et område under besættelse, og i strid med internationale love om mineraludvinding i ikke-selvstyrende områder (ISO Aotearoa).
Hvilken rolle spiller den danske stat?
Den danske stat er ikke direkte involveret i selve importen af fosfat, men kan påvirkes gennem lovgivning og internationale aftaler, som regulerer handelspraksis og overholder internationale normer og sanktioner.
