Syd for den algierske by Tindouf på grænsen til Vestsahara ligger fem flygtningelejre. Lejrene har eksisteret siden midten af 1970’erne, hvor tusindvis af saharawierne flygtede grundet den væbnede konflikt mellem Marokko og Polisario Front.
I dag bor majoriteten af saharawierne i lejrene, som administreres af eksilregeringen for Vestsahara, Polisario. Da lejrene er placeret midt i Saharas ørken, har saharawierne begrænset muligheder for at forsørge sig selv. De er derfor afhængige af humanitær hjælp for at overleve.
I det første værk møder du Ibrahim. Han fortæller om livet i flygtningelejrene og teltenes betydning for saharawiernes identitet. For hvordan er det at være født og opvokset i en flygtningelejre, der burde være midlertidige, men som nu har eksistereret i over 50 år.
Salem har en køkkenhave i en af lejrene midt i ørkensandet.
Haven hedder Nomadehaven opkaldt efter hans saharawiske forfædre. Saharawierne er traditionelt et nomadefolk. Det vil sige et folkeslag der vandrer omkring i et større landområde for at skaffe sine husdyr græsning og bosætter sig bestemte steder i en periode.
Nu bor de fleste i stedet fast i flygtningelejrene - og har gjort det i 50 år.