Etnografisk
Formidlingsfællesskab
Det besatte område
Det besatte område af Vestsahara er under marokkansk kontrol. I løbet af årene har 350.000 marokkanere bosat sig i området, det betyder at den oprindelige befolkning - Saharawierne - nu er i mindretal i deres eget land.
Saharawierne har hverken presse- eller forsamlingsfrihed, og politisk modstand straffes ofte med fængsel eller politivold. Det besatte område er desuden lukket for udenlandske journalister, så det er svært at vide, hvad der egentlig foregår.
Marokko har siden 1980 opført en mere end 2.000 km lang sandvold, som skiller det besatte område fra resten af Vestsahara.
I disse værker belyser to saharawi kunstnere og aktivister deres liv i det besatte område
%20.png?etag=%223f995a-673e0ccb%22&sourceContentType=image%2Fpng&ignoreAspectRatio&resize=899%2B1798&extract=0%2B216%2B718%2B1303)
I det første værk skal i møde Mustapha. Han er født og opvokset i det besatte område. I dag arbejder han for en organisation, som gennem video, billeder og andre journalistiske virkemidler forsøger at fortælle om livet under en besættelse.
Hans bidrag til udstillingen er to værker. Et digt og et lydklip.
Digtet er en barndomsfortælling om at vokse op i det besatte område og finde ud af, at man ikke er som de andre.
Lydklippet er fra en video, som Mustapha sendte for at vise den politivold saharawierne risikerer, når de udøver politisk modstand mod besættelsesmagten.
Det andet værk er lavet i et samarbejde mellem tre saharawier Mustapha, Khadija, som begge bor i det besatte område og Mohamed som som bor i en flygtningelejr i Algeriet.
Med idé fra Mustapha tager værket inspiration i manuskriptet fra det absurde teaterstykke “Mens vi venter på Godot”, hvor to personer venter på en tredje person, som aldrig kommer. Denne følelse vækker genklang i saharawiernes kamp for en folkeafstemning om selvstændighed.