FN består af forskellige organer, som har betydning for Konflikten om Vestsahara.

FN’s Sikkerhedsråd har mandat til at gribe ind i konflikter og træffe bindende beslutninger på medlemsstaternes vegne. Sikkerhedsrådet består af fem permanente medlemslande: USA, Rusland, Kina, Storbritannien og Frankrig og ti ikke-permanente medlemmer vælges for en toårig periode.

Den internationale domstol (IJC) er FN's juridiske organ. Det er kun stater, der kan indbringe sager for domstolen og ikke enkeltpersoner. Når et land har accepteret domstolens kompetence, har det samtidig afgivet løfte om at følge domstolens afgørelse. 

FN's fredsbevarende missioner har til formål at løse og forebygge konflikter. Beslutningen om en fredsbevarende operation træffes af FN’s Sikkerhedsråd. Det fredsbevarende arbejde inkluderer både civilt og militært personale. 

FN's position vedrørende Marokkos besættelse af Vestsahara er baseret på principperne om selvbestemmelse og afkolonisering. Det dokument, der først adresserer denne situation, er FN's Generalforsamlings resolution 1514 (XV) fra 1960, også kendt som "Erklæringen om afkolonisering". Selvom denne resolution ikke specifikt nævner Vestsahara, er den grundlæggende for FN's tilgang til territorier under kolonial administration.

Når det gælder Vestsahara specifikt, er det FN's Generalforsamlings resolution 2072 (XX) fra 1965, der første gang eksplicit anerkender Vestsahara som et ikke-selvstyrende område under spansk kontrol og kræver, at Spanien dekoloniserer territoriet. Efter Spaniens tilbagetrækning og Marokkos indtog blev besættelsen erklæret ulovlig i henhold til international lov, idet FN's resolutioner fastslår retten til selvbestemmelse for befolkningen i Vestsahara.

Vigtige dokumenter og udtalelser inkluderer:

1. Resolution 1514 (XV) (1960): Den generelle afkoloniseringserklæring, der fastlægger retten til selvbestemmelse.
2. Resolution 2072 (XX) (1965): Kræver dekolonisering af Vestsahara.
3. Den Internationale Domstols udtalelse (1975): Fastslog, at der ikke var nogen juridisk basis for Marokkos territoriale krav på Vestsahara.

Disse dokumenter er fundamentale for forståelsen af FN's holdning til Vestsahara som en ulovlig besættelse.

FN’s mission for folkeafstemning i Vestsahara (MINURSO) er et af FN’s fredsbevarende missioner. Missionen blev etableret af sikkerhedsrådet den 29. april 1991, som skal arbejde mod en folkeafstemning, hvor Vestsaharas befolkning skal vælge mellem uafhængighed eller integration i Marokko.

kilde: MINURSO | United Nations Peacekeeping

Den Internationale Domstol (ICJ) udtalte i sin rådgivende udtalelse fra 1975 vedrørende Vestsahara, at der ikke var nogen juridisk basis for Marokkos territoriale krav på Vestsahara. Domstolens udtalelse var baseret på principperne i international ret, herunder følgende:

1. Selvbestemmelsesretten

ICJ fremhævede, at selvbestemmelse er et grundlæggende princip i international ret, fastlagt i FN-pagten (artikel 1 og 55) og videreudviklet gennem FN’s Generalforsamlings resolutioner som:

• Resolution 1514 (XV) (Erklæring om afkolonisering, 1960), som fastslår retten til selvbestemmelse for folk i kolonier og ikke-selvstyrende territorier​ (Digital Library; United Nations Legal Affairs)
  .
• Resolution 1541 (XV), som specificerer, at overgangen til selvstændighed skal afspejle befolkningens frie vilje.

2. Princippet om territoriel integritet

Domstolen henviste til princippet om, at koloniale grænser skal respekteres ved afkolonisering. Dette er et etableret princip i international ret, også kendt som uti possidetis juris. Det forhindrer nye stater i at udvide deres territorier på bekostning af tidligere koloniale grænser.

3. Fraværet af juridiske forbindelser mellem Marokko og Vestsahara

ICJ vurderede Marokkos påstand om, at Vestsahara historisk set havde været underlagt marokkansk suverænitet. Domstolen fandt, at selv om der var kulturelle og religiøse forbindelser mellem nogle af de sahrawiske stammer og Marokkos konge, skabte dette ikke et juridisk grundlag for suverænitet. Desuden blev det slået fast, at Vestsahara ved Spaniens kolonisering i det 19. århundrede ikke var underlagt nogen anden stats suverænitet​ (United Nations Legal Affairs)

Konklusion

Domstolens afgørelse understøttede FN's ståsted, at Vestsahara er et ikke-selvstyrende område, og at befolkningen har ret til selvbestemmelse gennem en fri folkeafstemning. Marokkos krav blev betragtet som uforenelige med disse internationale principper​ (Digital Library; United Nations Legal Affairs)

Du kan læse mere om ICJ's rådgivende udtalelse på deres officielle hjemmeside.